Print Læs op Tekst formindsk Tekst forstør A-ÅSitemap Søg
Jelling

Projektforslag

Projektforslag Monumentområdet i Jelling - udsigt fra højen
Udsigt fra nordhøjen i Jelling. Projektforslag - Helhedsplan for Monumentområdet.
 

Projektforslag for Monumentområdet i Jelling
Kristine Jensens Tegnestue har, i samarbejde med kunstner Ingvar Cronhammar, udarbejdet et projektforslag til en helhedsplan for Monumentområdet i Jelling. Projektforslaget indeholder en enkel, landskabelig bearbejdning af området og giver forslag til et formidlingskoncept, der kan vise de fantastiske fund i en ny, stor og samlet fortælling.   

Hovedelementer i projektforslaget:

  • Palisadens omfang og geometri markeres med en betonflisekant, der kan fungere som sti og som markør af palisadens udstrækning. Palisaden rejses vertikalt med 384 betonstolper, der placeres med varieret indbyrdes afstand.
  • Skibssætningen vises i terrænet som betonskiver. Enkelte betonskiver bliver rejst til en svagt skrånende flade, der fortæller om konkrete fund af væltede sten. 
  • De store huse vises som liggende betonflader, hvor husene tegnes 1:1 som fund og grundplaner på betonfelterne.
  • Det landskabelige rum indenfor palisaden fremstår med en blanding af græs og lyng.
  • I de mere bymæssige dele af monumentområdet udlægges ensartede betonfliser med et særligt mønster.  

 

 

Jelling Monumentområde projektforslag 26.01.2012 situationsplan

Projektforslag - Helhedsplan for Monumentområdet (rev. 26.01.2012)

Projektforslag - Monumentområdet Jelling 

Jelling projektforslag 26.1.2012 forside
 

Projektforslag - Monumentområdet i Jelling

Projektforslaget (2.12.2011) er 18.1.2012 godkendt af Vejle Byråd som grundlag for det videre arbejde med myndighedsbehandling, herunder lokalplanarbejde og anlægsarbejder.

Efterfølgende er der lavet mindre justeringer i planen. Det reviderede projektforslag (26.1.2012) er herefter godkendt af styregruppen 9.2.2012 med bemærkninger, bl.a.:

 

  • Lyngarealer skal afklares yderligere, herunder betydning af etablering af lyngpartier ift. arkæologi
  • Der arbejdes videre med byggefelter ved sydlig bykant. Forslag om byvæg bortfalder.
  • Beplantning - større bevaringsværdige træer bevares i videst muligt omfang.   
     
 

palisaden

Jelling Monumenterne Modelbillde 1 2011-09-14
Modelfoto af palisaden og den nordlige port.
 

skibssætningen

Jelling Monumenterne Modelbillde 2 2011-09-14
Modelfoto af skibssætningens nordlige ende.