Print Læs op Tekst formindsk Tekst forstør A-ÅSitemap Søg
Billeder til jellingmonumenterne.dk

Trafikændringer i Jelling by

 

Ved anlæg af en omfartsvej lukkes Gormsgade ved Herningvej til lige vest for Poppovej, således at adgangen til Poppovej bevares. Lukning af Gormsgade vil betyde trafikale ændringer i Jelling Midtby. Der arbejdes på at omdanne hele Jelling Midtby til 40 km/t zone.

Kollegievej ombygges med 6 m kørebane og cykelstrimmel på 0,75 m i begge sider af vejen samt fortov på 1,25 m i begge sider.

Krydset Mølvangsvej/Fårupvej/Kollegievej udformes som et firbenet kryds på en rød hævet flade med vigepligt for bilister fra Kollegievej og Fårupvej.

På Mølvangvej øst for Fårupvej indsnævres kørebanen til 5,5 meter, og der laves en allé med træer. Der vil blive etableret forbud mod kørsel med busser og lastbiler over 3500 kg. På Mølvangvej vest for Fårupvej udføres der trafiksanering med ca. 200 meters mellemrum.

Fårupvej ombygges med en cykelsti på 1,7 m i vestsiden, en kørebane på 6 m, cykelstrimmel på 0,7 m og et fortov på 1,45 m fra Mølvangvej til Jernbanevej i østsiden.

I krydset Fårupvej/Bredager og jernbanekrydsningen etableres et samordnet signalanlæg.

Krydset Bredager/Skovgade etableres på en hævet rød flade, som forløber forbi stikrydsningen.

Uden sammenhæng med etablering af en omfartsvej ombygges Skovgade i efteråret 2010 / foråret 2011, som følge af almindelig drift. Skovgade ombygges til 6,5 m kørebane og 1,7 m cykel- og gangsti i begge sider.

Broen over jernbanen på Skovgade renoveres med ny belægning og kørebane på 6,5 m. Cykel og gangstierne føres over broen i begge sider med en bredde på ca. 2,5 m.

I krydset Skovgade/Vejlevej ændres prioriteten, så der fremover bliver vigepligt for bilister der kommer ad Vejlevej mod øst. Krydset etableres på en rød hævet flade. Den kombinerede cykel og gangsti starter på Vejlevej samme sted som den hævede flade og føres ubrudt til Skovgade.

 

KLIK på tegningerne/billederne herunder for at åbne 
Trafikændringer i Jelling by
Kort med trafikale ændringer i Jelling Midtby
Tværsnit af Kollegievej, Fårupvej og Skovgade
Tværsnit Skovgade

 

 

 

Kontaktpersoner:

Henrik Iversen
Projektchef for Anlægsprojekter By & Land
76 81 23 60
heive@vejle.dk
 
Arne Mølgaard
Drifts- og Anlægschef
76 81 23 00
arnmo@vejle.dk