Trafikale ændringer i Jelling
Den planlagte omfartsvej nord om Jelling, er en del af helhedsplanen for Jelling Midtby med det formål at fredeliggøre monumentområdet omkring Jelling højene m.m.
Monumenterne har stor national og international bevågenhed, da de er med på UNESCOs liste over verdens kulturarv.
Ved fredeliggørelsen spærres for den gennemkørende trafik ad Vejlevej og Gormsgade igennem Jelling Midtby, og der er derfor behov for etablering af en omfartsvej til afvikling af den trafik, som flyttes fra bymidten.
Lastbiler på mere end 6 tons og uden ærinde i bymidten skal ligeledes bruge omfartsvejen.
Visualisering af omfartsvejen
Filmen herunder viser den planlagte omfartsvej nord om Jelling.
Vejen starter i den eksisterende rundkørsel ved Østkrogen. Derefter kører man under jernbanen og forbi gravhøjene ved Mangehøje inden tilslutning i Tørringvej.
Herefter forsætter man ca. 300 meter af den eksisterende Tørringvej.
Efter Tørringvej 4 og 15 drejer vejen kraftigt mod vest og man krydser Herningvej i en rundkørsel, hvorefter vejen fortsætter til Kollegievej.
Vejens samlede lægdene er ca. 3 km.
Oversigtskort over ny omfartvej nord om Jelling