Print Læs op Tekst formindsk Tekst forstør A-ÅSitemap Søg
Illustration af Oplevelsescentret Kongernes Jelling - Wohlert Arkitekter

Koncept, mission og vision

 

Verdensarven i Jelling er et væsentligt og vedkommende afsæt for fortællingen om Danmark og danskerne og de mange begivenheder, der gennem tiden har formet riget og dets befolkning. Med Oplevelsescentret skal disse fortællinger udfoldes til inspiration for store som små.

 

På denne side kan du læse nærmere om: 

 

  • Koncept
  • Mission
  • Vision

 

 

 

Koncept

 

Oplevelseskoncept

Før, under og efter besøget

 

Oplevelsen skal række ud over selve besøget på centret.

Derfor starter formidlingen allerede på centrets hjemmeside, hvor informationer om stedet og mulighed for tilrettelæggelse af besøget er tilgængeligt. Det betyder f.eks., at gæsten inden sit besøg kan oprette sig som bruger på hjemmesiden og designe sine oplevelser.


Under besøget skal gæsten via den digitale teknologi - hvis anvendelse skal tage udgangspunkt i teorien om læringsstile - opleve og indleve sig i historien. Dvs. den digitale teknologi gerne skal være interaktiv, så der er mulighed for både at se, høre, røre, gøre - og måske lugte til historien.

 

Samtidig skal det være muligt for gæster at samle information gennem udstillingen, som der kan gås i dybden med, når de atter er hjemme ved computeren.

 

Mission

Jellingmonumentet var centrum i et afsnit af historien. Med Oplevelsescentret bliver Jelling centrum for hele fortællingen.

 

I Danmark har vi mange museer, der hver fortæller om deres større eller mindre hjørne af danmarkshistorien. I Oplevelsescentret får den besøgende overblik og sammenhæng. Man får ikke hele historien, men man får de vigtigste nedslag – et skelet at hænge sit danmarksbillede op på.

 

Rige, regent og religion
Oplevelsesscentret skal med udgangspunkt i den store Jellingstens 3 temaer; rigets grundlæggelse, religionsskiftet og starten på regentrækken, formidle historien om Danmark og danskerne. Afsættet er Gorms og Haralds tid, men temaerne og historierne skal give genklang i vores tid. Derfor skal historierne om Danmark og danskerne perspektivres i nutid og fremtid og gerne også have et internationalt perspektiv.

 

Monumentområdet
Oplevelsescentret formidler tillige monumentområdet, verdensarven, den nyeste forskning og introducere den besøgende for stedet.

 

Danmark omkring Haralds tid

Rige 

 

Gorm den Gamle

Regent

Haralds dåb - som den måske har taget sig ud
Religion
 

Vision

Visionen er at skabe et af de førende centre i Danmark inden for brugen af digitale formidlingsformer. Den digitale formidling af historien, koblet med at centret er placeret ved verdensarven, betyder, at gæsterne dels vil kunne besøge det autentiske Monumentområde, dels, ved centrets brug af digital teknologi, opleve flere lag af historien.